Back to All Events

Valgdebat i Fælleshuset

  • CPH Village Refshalevej 161F København Danmark (map)

I anledning af Folketingsvalget inviterer vi til valgdebat i Fælleshuset. Vær med, mød andre studerende, og hør politikernes bud på hvordan vi løser klimakrisen og unges trivsel.

Ved Refshaleøens kajkant bor 164 studerende i deres egen lille landsby. CPH Village er en samling af flytbare studieboliger på B&W's gamle værftsområde på Refshaleøen. Vores Fælleshus er bygget af 6 stablede containere med 12 meter til loftet og panoramaudsigt til havneløbet gennem en gigantisk carport-dør. Det er her vi holder en offentlig valgdebat arrangeret af de studerende, der bor i CPH Village.

CPH Village er en ny måde at tænke bopæl på og er bygget på principper om bæredygtighed og cirkulær økonomi. CPH Village har en ambition om at være med til at løse manglen på billige og bæredygtige studieboliger. Derfor ønsker de studerende i CPH Village at høre politikernes bud på, hvordan man kan løse de udfordringer som de unge står overfor. Der er to emner på bordet: klimaudfordringer, vi står overfor og unges nutid med fokus på trivsel, hvor flere unge bukker under stress, socialt pres og er ensomme.

Program:
19:00-19:30: Rundvisning i CPH Village for politikerne med besøg hos et par af containerbeboerne.

19:30-19:50: Præsentation af politikerne og partierne.

19:50-20:30: Debat vedrørende de unges fremtid og de unges nutid: Klima og trivsel.

20:30-21:00: Spørgerunde.

Bekræftede kandidater:
Rosa Lund (Ø)
Anders Johansson (C)
Claus Hasselmann (A)
Carl Valentin (F)
Mette Annelie Rasmussen (B)
*TBA

Earlier Event: 19 May
Village Madklubben
Later Event: 25 May
Molevitten Grand Opening